Mere Natur Nu
Vi vil skabe MERE NATUR NU - og du skal være med. Flere og flere flytter til byerne og det sætter de grønne områder under pres. Vi skal både være flere mennesker i byerne og så skal vi skabe plads til mere natur. Ellers bliver det ikke til at holde ud at leve - hverken for os eller for dyr og planter.
Naturopdatering fra Biotopia
Maj i Biotopia! Vi har været forbi skovhaven og set til de blomstrende æbletræer. Desværre summede det ikke ligeså meget med bestøvere som vi håbede. Det er altid en god ide at plante eller så blomster, samt at have lidt vand i din have. På den måde kan du både sikre insekternes liv, men også dit frugt/bær/grøntsagsudbytte
Hvad er 10% natur?

10% mere natur" er borgere i byen, der brænder for natur og biodiversitet. Vi samarbejder for at skabe mere natur i Albertslund.
Kommunens slogan er 10% mere by + 10% mere natur = 120% Albertslund. Vi tager dem på ordet og har siden 2016 arbejdet for at gennemføre visionen om "10% mere natur". For 10% mere by skal kommunen nok få gennemført uden hjælp.
Det er Naturgruppen, Kulturøkologisk Forening og Albertslund Verdensmål Center, der er involveret i at skabe 10% mere natur i byen. Det er ildsjæle som gør en forskel for naturen - og for Albertslund.